Fleksibel produktionsmedarbejder til pilot- og serieproduktion
Job Beskrivelse
Ibsen Photonics A/S søger en dygtig produktionsmedarbejder til vores grating-produktionsteam
Vil du være en del af en globalt førende virksomhed, der arbejder med avancerede optiske løsninger?
I vores Grating-afdeling søger vi en dygtig tekniker til at betjene avancerede udstyr på DTU Nanolab og i vores egne faciliteter i Farum – begge steder foregår i ISO4 klassificerede renrum (US Class 10). Ibsen Photonics er certificeret inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet.
Du vil blive en del af et team på 15 ingeniører og 15 teknikere/operatører, som arbejder med udvikling og produktion af transmissionsgitre, fra enkeltstyk og små pilotserier til høj volumenproduktion.
Grating-teamet arbejder med produktion, løbende forbedringer og indkøring af nye produkter, processer og udstyr
Du vil primært arbejde med fremstilling af transmissionsgitre, og du skal derfor være villig til at arbejde i renrum, hvilket betyder fuld renrumsdragt og ingen makeup. Der kræves særligt fokus på præcision, kvalitetskontrol og evnen til at arbejde selvstændigt. I denne stilling som tekniker vil du både arbejde på DTU Nanolab i Lyngby og i vores renrum i Farum. Fordelingen mellem arbejdsstederne er vekslende alt efter vores opgavemiks, men forvent 1-3 dage om ugen på DTU NanoLab.
Arbejdsopgaver og ansvar
Du vil komme til at arbejde med en række af vores processer lige fra varemodtagelse til klargøring til forsendelse, f.eks.:
- Betjening af DUV-stepperen på DTU Nanolab i Lyngby efter Ibsens arbejdsinstruktioner (WI’er)
- Spin af kemi på glas-wafers
- Litografisk eksponering af glas-wafers
- Kvalitetssikring ved brug af måleapparater og grundig dokumentation
- Visuel inspektion og evt kvalitetskontrol under mikroskop
- Planlægning og gennemførelse af eget arbejde samt dækning af kollegaer ved ferie eller fravær
- Kvalitetssikring af arbejdsprocesser, omhyggelig dokumentation og logføring jf. Ibsens WI’er
- Transport af skiver mellem Nanolab og Farum samt ansvarlig overdragelse og afmelding af skiver (P-log)
- Effektiv kommunikation med resten af teamet via telefon og mails
- Sikring af gode relationer til Nanolab-personale og fleksibilitet i arbejdstider ift. mulige bookinger
- Afmelding og dokumentation i vores IT-systemer
- Andre produktionsopgaver
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til nogle af ovenstående processer, men det er ikke et krav. Du vil derfor altid kunne drøfte opgaverne og få sparring fra dine nære kollegaer. Det vigtige er, at du har gode indlæringsevner, er god til data håndtering, samt har et godt syn og en god finmotorik/rolige hænder.
Din profil
- Optimalt har du relevant teknisk erfaring og/eller uddannelse. Erfaring fra højteknologisk produktion eller udvikling er et plus, især hvis dette har været i et renrumsmiljø
- Du har teknisk flair, og er villig til at arbejde med avanceret teknisk udstyr
- Du ønsker grundig oplæring i udstyr og procedurer, og er god til at bede om hjælp ved behov
- Du har forståelse for vigtigheden af at følge procedurer, selv i pressede situationer, hvor kvalitet altid kommer før hastighed
- Du vægter kvalitet højt, og kan dokumentere dit arbejde i IT-systemer
- Du er omhyggelig, struktureret, har et godt overblik og kan arbejde efter en plan
- Du værdsætter og magter at påtage dig et stort ansvar for dine arbejdsopgaver
- Du har gode IT-kundskaber
- Du er en social kollega, men kan også arbejde helt selvstændigt en hel arbejdsdag
- Du ønsker at involvere dig i løbende forbedringer
- Du læser, skriver og taler dansk eller engelsk
Som person har du en stor nysgerrighed, lyst til at lære og få lov at ”nørde” ned i detaljerne, og trives med at arbejde i et internationalt miljø med mange forskellige kulturelle baggrunde og stor ligeværdighed mellem ansatte – uanset titel.
Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder en spændende stilling i en hurtigt voksende virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur. Produktudvikling og produktion er samlet i Farum, hvortil vi indkøber komponenter fra hele verden. Vores produkter gør en forskel, vi har et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere lægger et stort engagement i virksomheden. Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider hører med til jobbet.
Ansøgning
Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til os på e-mail: humanresources@ibsen.com. Angiv venligst i din ansøgning om du foretrækker daghold eller aftenhold. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Team Manager Raheleh Hosseinian på telefon: +45 2594 4468 eller email: raheleh.hosseinian@ibsen.com.
Vi indkalder til samtaler løbende, så søg snarest!
Ibsens kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler, som ligeledes sælges verden over – og bruges eksempelvis i vindmøller og i medicinsk udstyr.
Du kommer ind i en virksomhed, som omsatte for 150 mio. kr i 2023., og beskæftiger 75 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og stræber efter at gøre en forskel.
Ibsen Photonics ejes af danske N. Foss & Co. A/S, der primært producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Koncernen omsætter for over 2,5 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.800 medarbejdere.